Pannahouse er et miljø bygget omkring panna, unge og kultur.
Det startede simpelt: venner, en bold og et miljø, vi selv var en del af, før vi nogensinde vidste, hvad det skulle blive til. Det var ikke en stor plan fra begyndelsen. Det voksede frem, når vi stod med bolden, og unge kom tættere på, ville lære, prøve og være med. Dér begyndte vi at forstå, at det, vi selv havde fundet i panna, kunne åbne døre for næste generation.
I dag er Pannahouse et hjem for alt det, bolden kan samle. Her mødes unge, rollemodeller, trænere, kunstnere og fællesskaber omkring panna, men også omkring de muligheder, spillet åbner for. Vi bygger rammer, hvor mennesker kan blive set, blive hængende og finde nye veje videre. Vores vision er at gøre Panna til en global bevægelse, der fremmer fysisk og mental sundhed, kulturel forståelse og stærke fællesskaber.
If there is no Pannahouse, no panna anymore. These guys they keep panna alive.
Et enkelt spil, der bliver større, jo tættere man kommer på.
Panna er enkelt: 3 minutter, 2 spillere, 1 bold. Man forstår spillet på få sekunder, men kan bruge år på at mestre teknikken, timingen, kreativiteten og modet til at spille med sin egen stil.
Men det smukkeste er ofte det, der opstår omkring spillet: respekten, grinene, relationerne og følelsen af at høre til. For os har panna sit eget sprog. Gennem spillet mødes man på tværs af alder, køn, baggrund og kultur, og ofte begynder noget større dér: med én bold, én udfordring og én grund til at drømme større.
Panna har givet mig en bredere forståelse for mennesker og forskellige kulturer
Fordi noget vigtigt sker, når unge bliver set på deres egne præmisser.
Vi har set igen og igen, hvordan noget flytter sig, når unge får frihed til at være sig selv, før de bliver bedt om at blive til noget bestemt. Når man lykkes med noget på banen, bliver heppet på, får lov til at finde sin egen stil og bliver genkendt næste gang man kommer, begynder man også at bære sig selv anderledes.
Derfor handler Pannahouse ikke kun om aktivitet. Bolden åbner døren, men det vigtige er alt det, der følger efter: tryghed, selvtillid, venskaber, ejerskab, ansvar, nye horisonter og rollemodeller, der føles tæt på, fordi de selv kommer fra miljøet.
Jeg har fulgt Pannahouse siden deres spæde start og er stærkt imponeret over det fællesskab de har skabt. Det har aldrig været et inklusionsprojekt, og fællesskabet omkring pannafodbold har altid været i centrum. Alligevel, og måske netop derfor, er det et af de absolut mest inkluderende initiativer indenfor gadeidrætten.
Vi skaber møder mellem sport, kultur, skoler, medier og events.
Over årene har vores arbejde taget mange former: gratis træninger, workshops, skoleforløb, shows, turneringer, film, serier og internationale events. Nogle formater er små og lokale. Andre rækker langt ud i verden.
Fælles for dem er, at de fungerer som indgange. Et show kan blive første møde. En træning kan blive en relation. En video kan tænde noget i en ung, der sidder langt fra banen, byen eller miljøet, men alligevel mærker, at det her også kan være for dem. Det er sådan Pannahouse vokser: ikke gennem ét format, men gennem mange veje ind i samme fællesskab.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set så mange af mine elever huske idrætssko.
Bag kulturen står mennesker, der gør arven levende for de næste.
Pannahouse findes kun, fordi mennesker er blevet ved med at komme tilbage og give noget videre. Nogle startede som børn og unge i miljøet og står i dag selv som trænere, værter, ambassadører, eventledere og rollemodeller for andre.
Derfor handler det ikke kun om aktiviteterne, men om alt det, der kan vokse ud af dem. Relationer, tillid, ansvar og nye roller. Unge, der først kom for at spille, kan med tiden blive dem, andre ser op til. Det er sådan Pannahouse bliver båret videre: gennem mennesker, der bliver ved med at give videre.
Vi er jo det her hus... så man kan sige der er blevet bygget det her fundament, hvorfra vi har udviklet os og fået nye oplevelser, nye venner, et bredere netværk... og ja... altså på vores egen måde, ikke!
